"Pulterkammeret - Mogens Winther - 2016"

Naturfotografering - for os der er lidt dovne anlagt..:-)

Moderne digitalkameraer har den store fordel, at man kan lade kameraet køre kontinuerligt, et memory card på 8 Gigabyte er således nok til en hel nats optagelser. På den måde kan man optage tusindvis af billeder, på tidspunkter hvor man ellers plejer at ligge under dynen.

Her ses en af mine første optagelser fra den naturligt mørke Nydam Mose - 09. April 2014 ved 4 tiden om morgenen, under et forskrækkeligt uvejr hvor billedets fotograf sov trygt og lunt under dynen :-)

(c) MW.
Banen blev efterfølgende analyseret af Anton Norup Sørensen


Den 2/3 2016 gik et ligeså markant stjerneskud ned i nordlig retning, set fra Nydam Mose.

Stjerneskuddet blev set visuelt af min nabo, Anna Skött Eriksen, og fotograferet på mit automatiske kamera klokken 22:35 dansk vintertid.

Samtidig blev stjerneskuddet fotograferet af et kameranetværk i Kühlungsborn, billede DBR_2016-03-02_213445.jpg - 54,1 Nord, 11,9 Øst - mellem Rostock og Lübeck.

Billedet og måledata blev stillet til rådighed af Gerd Baumgarten og kolleger fra det såkaldte IAP Webcams - samt efterfølgende analyseret af Anton Norup Sørensen fra Stjerneskud.info

Anton beregnede banen til at starte i 90 km-s højde - med et "nedslagssted" over det sydlige Norge. Desværre tyder alt på at meteoritten brændte op i 50 km-s højde. De øvrige kameraer i Antons danske netværk var desværre plaget af overskyet vejr/tåge, kameranetværket i Norge var ramt af nyfalden sne.

-

Data :

Start height : 88.7 km

End height : 49.7 km

Ground track : 88.3 km

Track course : 322.1 deg

Incidence : 24.4 deg

Radiant RA : 4:44:47

Radiant Dec : -1:12:50

Tak til Anton og Gerd !


Tidligere 3D analyse af et stjerneskud : fra 13. maj 2015 - dette stjerneskud gik også ned over det sydlige Norge

Mine kolleger og jeg har gennem årenes løb haft flere elever, der vandt i "Unge Forskere" o.l.

Ideen med 3D analyse af den type fotos er hermed givet videre .


Om at fotografere nordlys.

Undertegnede så første gang nordlys som barn for 50 år siden, og har fulgt fænomenet lige siden min kollega på EUC Syd - Torben Krogh - under de ekstremt kraftige nordlys i 1989-91 udviklede en elektronisk detektor til formålet.

Eksempler på vore gamle optagelser kan ses nederst i dette billedgalleri.

Sagt lidt firkantet : et nordlys opstår typisk efter de vulkanagtige udbrud på Solens overflade. Materiale herfra slynges ud i rummet, og rammer evt vores planets atmosfære. Slutresultatet er at himlen lyser op i klare farver - akkurat som i et neonrør.

Ofte ligger nordlysene som et bånd centreret omkring de magnetiske poler - klik for at se båndets placering netop nu.

Norge-Danmark og kloden som helhed

Når Solens udbrud er særligt kraftige, udvider denne "nordlys-oval" sig, populært sagt "trækker nordlysene sydpå".

Nordlys er altså et dagligdags fænomen på de høje breddegrader - men for os bliver fænomenet interessant netop når nordlysene vandrer ned mod os - man siger - når magnetfeltet "Bz er negativt". Klik for at se "Bz" netop nu - figuren viser også vindhastigheden - d.v.s. hastigheden af de indkomne partikler fra solens udbrud. Jo højere vindhastighed, og jo mere negativ Bz - des bedre er vore nordlys chancer..

Nuvel - den 6 marts 2016 var der nordlys, ikke alle fik varslet - men den tyske "E-Mail Warnliste" på polarlicht-gruppe ramte plet, og først på aftenen løb de første meldinger ind fra Bremerhaven.

Vejrudsigten så ikke for godt ud - men lokalt klarede det uventet op - se filmen på DMI.

Generelt skal siges at netop den tyske polarlicht gruppe er eminent dygtig til at varsle dette ellers ret sjældne fænomen ..

I alt rapporterede mindst 37 tyske fotografer om nordlys den aften.

Tilsvarende blev fænomenet iagttaget world-wide

Traditionelt er chancerne for nordlys størst i tiden omkring jævndøgn - det vil sige sidst i marts, og sidst i september. DMI offentliggjorde i 1964 en statistik, baseret på logbøgerne fra de danske fyrskibe - disse viste at 10 % af de nordjydske nætter, og cirka 5 % af de sydjydske nætter, fremviste nordlys.

Bedste betingelser er selvfølgelig klart vejr - nordlys under opsejling viser sig ofte når skyer på den nordlige himmel optræder i mørk kontrast til den lyse himmel bagved.

I et kraftigt nordlys gardin er der over en million ampere - denne elektriskre strøm giver anledning til forstyrrelser i Jordens normale magnetfelt. Efter et nordlysforedrag min makker Torben Krogh og jeg afholdt i Bremen for mange år siden - kom en ældre herre op og fortalte at han under krigen havde været udstationeret i det nordligste Norge. Her havde han haft rollen som styrmand på en torpedobåd, og netop under nordlys begyndte et skibskompas typisk at svinge frem og tilbage med op til 10 grader.

De magnetiske forstyrrelser her og nu kan aflæses i denne fremragende grafik fra "polarlicht gruppen".

Disse magnetiske forstyrrelser er ofte beskrevet i det såkaldte "planetariske Kp indeks" - - et såkaldt "storm-indeks", der løber fra 0 til og med 9. Er man meget heldig kan man i Danmark ane nordlys allerede ved Kp lig med 5, ellers er erfaringen at man skal op på 6-7 for at se noget. Derefter toner farverne frem i fuld styrke - Kp lig 8 og 9 (maximum) er meget sjældne og uforglemmelige oplevelser, hvor himlen ligefrem kan stå og vibrere i hjertebanklignende rytmer - noget, der ikke lader sig optage med et kamera.

Når en magnetisk storm viser sig med fuld styrke - kan man opleve mange mærkelige fænomener - i Tyskland var nordlysene i 1989 så kraftige at lokale brandvæsen blev alarmeret og kørte ud i landskabet for at finde årsagen til den blodrøde himmel.

Under et af super-nordlysene i 1989 gav det hurtigt varierende magnetfelt i nordlysene anledning til elektrisk højspænding på komplet uventede steder - en højspændingstransformator brød sammen i Canada og mørklagde en millionbefolkning i Quebec

Af samme grund offentliggør man jævnligt prognoser for de magnetiske forstyrrelser.

Tilsvarende berygtet er den såkaldte "Carrington-Event" tilbage i 1859 - de magnetiske forstyrrelser gjorde ligefrem at man kunne telegrafere selv om batteriforsyningen var frakoblet.

En sidste anekdote bør også fortælles - tilbage i 1941 kæmpede England som bekendt nærmest alene mod Hitler Tysklands knusende militærmaskine. Samtidig registrerede englænderne en række mystiske forstyrrelser i radio og radar området - bl.a. lykkedes det de tyske slagskibe "Scharnhorst" og "Gneisenau" at slippe nærmest opdaget gennem den engelske kanal.

Forstyrrelserne blev i første omgang udlagt som værende et resultat af Nazi Tysklands fiflerier - men den engelske astronom James Stanley Hey opdagede at fænomenet optrådte præcis når en særlig urolig solplet pegede i Jordens retning.

Af samme grund ses Kp indekset ofte anbragt ikke som funktion af datoen, men som funktion af solens rotation : Eksempel via Kp Potzdam

Under alle omstændigheder - god fornøjelse i jagten på disse flygtige nordlys..

Bedste tip ved fotografering - sæt kameraet til afstanden uendelig - høj ASA værdi (lysfølsomhed) - belysningstiden bør være alt fra 10 til 30 sekunder. Undgå motiver med højspændingsledninger, disse virker nemt som et "nodeark". Et par træer må gerne indramme billedet, reflektioner i skovsø, etc.. :-)

Brug et godt stativ, og læg evt hjemmesider som disse ind på din mobil telefon. : Her og nu udbredelse af nordlys over Norge og Danmark

Det såkaldte "Bz" indeks - negativ Bz indikerer at nordlyset vandrer sydpå.

Udviklingen i det såkaldte "Kp" indeks, et mål for den magnetiske uro, indtil nu. Kp skal helst være 7 eller derover - maximum er 9. Under 7 er lysstyrken i DK så lav, at gardinerne ofte kun ses i "sort hvid"..

Prognose med hensyn til udviklingen af Kp de næste par timer - udgivet ved U.S. Airforce


Også nyttigt at vide er hvordan man inddeler de magnetiske storme i skala fra G1(1700 nætter pr 11 års solcyklus) til G5 (sjælden, kun 4 nætter pr cyklus)


Om fotografering af "deep sky" - mælkevejen, etc..

Et stjerneskud ses her over Nydam Mose, en tidlig kold morgen, hvor månen ikke lyste for voldsomt. 30 sekunders optagelse, 6300 ASA, 15 mm brændvidde, f / 2,8. Sæt ”Long Exposure noise reduction” på “on”.

Ved den type natoptagelser gælder det først og fremmest om at optage i det såkaldte "raw" format. Dette "raw" format indeholder 14 bit data, mod de normale 8 bit data i f.eks. "JPG". Her ses fordelingen af belysningen for en natoptagelse :

Selve det astronomiske billede er markeret med rød farve, resten af billedet (støj med mere) ses som grå farve. Normalt definerer kameraet selv omsætningen fra disse 14 bit til standard 8 bit, vi er kun interesseret i at se selve billedet, og ikke i at se selve den grå støj.

Tricket består derfor i at lægge flytte trekanterne, så billedets "mørke" og "lys" placeres ved starten og slutningen af det røde område.

Ud over denne lys/mørke justering foretages ikke noget.

Det pågældende billede blev i øvrigt valgt som ”Ugens Foto” hos DMI .

Om fotografering af hvaler med mere..

Det gamle fotograftrick med at optage mange billeder, og så kun præsentere de allerbedste, er virkelig blevet en fremragende mulighed med disse digitale kameraer.

I sommeren 2014 kom Anne Marie og jeg sejlende syd for Aarø ved Haderslev fjord - på vej nordpå.

På hjemmesiden for "Hvaler.dk" havde jeg læst aktuelle observationer af hvaler i østersøen - og vidste at der var set en pukkelhval i området. Anne Marie havde tjansen ved roret, netop som vi diskuterer hvilken kurs vi skal vælge - slår Anne Marie ud med hånden - og siger - "Der er den... ! " hvorefter hvalen gav et enormt pust - "blåst" - lige ved siden af os.

Jeg for ned efter kameraet, og op igen, for at tage billeder hvorefter det viste sig at batteriet var fladt. Heldigvis havde jeg et reservebatteri i tasken - ned i kahytten, pyha, og så op en gang til.

Med en vis febrilsk nervøsitet fik jeg taget hele 41 billeder, hvalen er totalt ligeglad med om man tager billeder, så man skal være hurtig på aftrækkeren. Af disse mange fotos viste det sig at et (1 !) enkelt billede var pænt - dette sendte jeg ind til Carl Kinze - bestyreren på "hvaler.dk".

Jeg blev ringet op - og Carl fortalte at billedet var godt - eftersom det viste både selve hvalen, og nederst til højre som en svag skygge under vandet, dens unge.

Adspurgt hvad jeg skulle have for billedet, svarede jeg nonchalant at det var gratis, "easy come, easy go..." - i øvrigt havde netop hjemmesiden hvaler.dk givet os fine naturoplevelser hele to gange, i 2003 med børnene og altså nu igen i 2014.

Men billedet kom i hvert fald vidt omkring via det tyske DPA pressebureau - selv "Bild Zeitung" bragte det..

Her ses optagelsen hos det tyske "Spiegel" magasin ..

Mogens Winther :-)