En lille guide til dem, der har lyst til at vide mere om den tidligere danske havneby Flensborg.
“www.pulterkammeret.net/flensborg”
Seværdigheder i Flensborg og omegn.
Flensborg er en livlig by med 90.000 indbyggere, og mere end 900 års historie. Byen blev anlagt omkring år 1100 i bunden af fjorden omkring den såkaldte “Skt Johannis” kirke, og rummer et væld af interessante historiske detaljer.
Netop i disse år fejres 100 års jubilæet for afstemningen i Sønderjylland – men mest af alt bør man holde øje med Flensborg Avis hjemmeside om corona restriktioner , med mere.
Vejen til Flensborg :
Kommer man fra Gråsten eller Sønderborg, så følg fjordvejen lige efter Rinkenæs. Her får man en flot udsigt over Flensborg Fjord, ved ”Okseøerne” lå Danmarks dronning “Margrethe den Første” en kort tid begravet efter at hun var død af pesten under et ophold i Flensborg.
Kong Christian den 10.de var den tredie danske konge af Glücksborg slægten, Christian Rex plejede at standse bilen på parkeringspladsen ved Fjordvejen lidt vest for Okseøerne, og nyde udsigten til bedstefaderens hjemstad : ”Glücksborg”.
Nu ligner denne by Glücksborg syd for Gråsten nærmest et kurhotel med alle dens strandkurve og omhyggeligt indhegnede privathaver.
Men inde i skoven ved Glüksborg by ligger en større sø med et pænt nærmest Tornerose agtigt slot –
her på slottet døde Frederik den 7.de i november 1863 af en lungebetændelse m.m. han åbenbart havde pådraget sig under tilsynet med Dannevirke stillingen.
Man kører til videre til Kollund, har man udenlandske gæster med – så vis dem evt forretningen ”Kollund Møbler” – med very nice ”Danish Design” nipsting etc.
Kører man en lille afstikker ned til “Kollund Mole” – bemærker man ikke mindst udsigten til Flensborg, især det gyseligt monumentale marinestation ”Mürwik” opført i 1910. Det tyske nationalflag vejer altid fra toppen af Mürwik.
Bogen “Lande og Folk”, udgivet før genforeningen i 1910 ved Gyldendal under medvirken af adskillige forfattere, herunder Jeppe Aakjær – giver i Bind 1 den følgende, nærmest hulkende skildring af en morgentur med færgen i “det fortabte land” fra Broager ind til Flensborg :
Citat : “Er det om Morgenen, vi sejler ind til Flensborg, optager vi fra de mange Anløbssteder på Nordsiden Landboerne, der skal ind til deres Købstad. De taler Dansk. Men er det en Eftermiddagstur, vi gør, hører vi mest det tyske Sprog. Da er det folk fra det væsentlig tysktalende Flensborg, der trækker frisk Luft på Fjorden, eller det er Badegæster fra de mange Strandhoteller, og de er næsten alle fra Tyskland”
“Ikke blot i Sprog er det to slags Mennesker. De, der taler Dansk, har de har det samme Præg som i det øvrige Danmark, de har det lidt langsomme, det stilfærdige, og mest er de kendelige på Øjnene med det halvt skælms-ironiske, halvt vemodige Blik.
Men de, som taler Tysk, de er mere stive af Holdning, de træder ligesom fastere paa Jorden, deres Blik er energisk-selvtilfreds, deres Bevægelser er bydende, deres Tale højrøstet, deres Latter skraldende. De fører sig dom Landets Herrer, og også andre Fremtoninger kan overbevise os derom.
En eller anden Torpedobaad med det tyske Flag agter er allerede undervejs løbet os forbi; nu nær inde ved Byen ser vi mægtige Bygninger og Værksteder med et offentligt Præg, og store tyske Orlogsskibe ligger for Anker herinde.
Flensborg er i de senere Aar af Tyskerne bleven gjort til en Torpedohavn og til Sædet for en Marineskole.” – citat slut 🙂
Man kommer desværre ikke uden om den mørke historie for den omtalte “Mürwik
Marineskole”.
“Mürwik” var det sidste tilholdssted for magthaverne i det tredje Rige – wikipedia på dansk og wikipedia på tysk . Hitler testamenterede lige inden sit selvmord i 1945 hele det tyske rige til den øverstbefalende for de tyske ubådsstyrker Karl Dönitz, bosat i Mürwik.
Talrige vanvittige dødsdomme blev herfra udstedt, også EFTER 5. maj 1945. Officeren Asmus Jepsen rejste med tog lige syd for Flensborg. Vejen var håbløst spærret af flygtninge, men i stedet for at åbne ild, så Jepsen frigav sine soldater da meldingen om kapitulationen kom den 4.maj om aftenen. Manden tog hjem til sin familie i Neukirchen lige syd for Sønderborg, og meldte sin ankomst korrekt til den lokale borgmestermyndighed. Alligevel blev han arresteret få timer efter, dødsdømt og henrettet den 6.maj som desertør i Mürwik.
Se også denne artikel om Flensborg 1945 – 20 dage som Regeringsby – eller denne artikel over nazisternes sidste tilflugts sted samt denne engelske ugerevy – samt denne 1965 artikel i “Der Spiegel”
På stedet findes også et mindre militærhistorisk museum , der har åbent en fast dag hver uge.
Flere bygninger viser den dag i dag spor af nazisternes prangende symbolik.
På andre områder tog man åbenbart reglerne mere afslappet. I de kaotiske efterkrigsdage lykkedes det formentlig 2000 eftersøgte krigsforbrydere som den berygtede “Rudolf Höss”, kommandant i Ausschwitz, ved “gamle kammerater”s hjælp at få udfærdiget nye identitetspapirer på netop Marinestation Mürwik.
Höss forsøgte at skjule sig som landarbejder i den nærliggende lille landsby ”Gottrupel”. Byen er i dag bedre kendt som hjemsted for indkøbscenteret “Scandinavian Park” – ved Frøslev motorvej kun 12 km vest for Flensborg .
Hustruen til Höss med 5 børn var indkvarteret ude på vestkysten af Slesvig Holsten, og konen bedyrede overfor de engelske myndigheder at hendes eftersøgte mand skam forlængst var død under flugten.
Men de engelske styrker aflurede Rudolf Höss opholdssted ved at følge en større brevveksling mellem fru Höss og hendes mand. Höss blev derfor anholdt af de britiske styrker i 1946, udleveret til Polen og henrettet i Ausschwitz efter at være dømt for Nürnberg domstolen i 1947. Læs evt dette interview med et barnebarn til Höss .
samt ikke mindst denne længere video om “Rattenlinie Nord” ved Flensborg Avis.
Efter disse rædselsfulde historier skynder vi os videre fra Kollund, passerer grænsen ved Krusaa og kører sydpå ad motorvejen “200”.
Den obligatoriske grænsehandel overstås efter min mening bedst og hurtigst hvis man drejer fra motorvej 200 ved skiltet til Citti Markt.
“Citti” er en kæde af engros butikker – ret interessant, især deres elektronik forretning kaldet ”Media Markt” med computertilbehør, billige eksterne harddiske etc på anden sal .
I selve ”Citti” kan man bese mange ting, lige før osteafdelingen er der ofte friske italienske trøfler – til den “symbolske” pris af 700 euro pr kg.
Mange vil også falde i staver over deres udbud af øl fra hele verden (reol nummer 20) – samt særlige typer alkohol, i et særligt aflåst vitrineskab (reol nummer 24) ser man f.eks. ”Armagnac” (en slags cognac) flasker helt tilbage fra første verdenskrig.
Prislejet ligger på 350 Euro pr flaske – jeg tænker hver gang på Storm P-s tegning med de 2 fattige vagabonder, der står uden for alkoholbutikkens vindue og sukker : “At Nogen kan nænne at sælge Spiritus !…”
Også værd at se er deres rom afdeling, efter sigende finder man her flere hundrede forskellige rom typer, jeg selv synes at den såkaldte “Dark Cask” fra “Plantation Rum” er værd at prøve.
Citti har i øvrigt gratis rom – smagsprøver ofte i ugerne 35 og 49.
Kører man efter besøget hos “Citti” tilbage, passerer man forbi kirkegården “Friedenshügel” med de skræmmende mange krigergrave omtalt nedenfor, og undlader efter motorvejsbroen at dreje fra til højre ved McDonalds, men fortsætter i stedet for lige ud under motorvejsbroen kan man på vejens venstre side ses flere af de supermarkeder, tyskerne selv handler i – eksempelvis ”Aldi”, ”Lidl”, og ”Sky”. “Aldi” er god til almindelige fødevarer, vin-udbuddet er dog efter min personlige opfattelse bedst i ”Lidl”.
Fortsætter man som nævnt ligeud kører man ad vejen “zur Exe” – og passerer direkte forbi Flensborg Rådhus, den høje bygning til venstre, og det monumentale ”Deutsches Haus” en lidt gyselig, mørkebrun murstensbygning på vejens højre side.
Dette kulturhus blev opført i 1920-erne som tak efter genforeningen for “de tyske borgeres trofasthed” overfor det tyske rige. Følg vejen ligeud, men bemærk lige ved Deutsches Haus skiltene med teksten “Bahnhof” – Flensborg Banegård. (Mange danskere langtidsparkerer bilen på den gratis parkeringsplads ved førnævnte “zur Exe” – og herefter tage en forhåndsbestilt taxi til banegården, og derfra videre til Hamborg Lufthavn eller lignende.) Se også denne liste over Flensborgs parkeringspladser
Følger man som nævnt vejen ligeud/til venstre passere man FORBI Deutsches Haus og ender til sidst nede i havnekvarteret på den såkaldte “Schiffbrücke” – der er rigeligt med parkeringspladser langs vandet. Husk at løse billet i en af de mange standere langs med havnen.
Her lægger man mærke til en stor hvid bygning, det såkaldte ”Hansen Brauerei” – et mikrobryggeri – og om sommeren et populært spisested.
Menuen med grillstegt “Schweinshaxe” er nok en anelse for tungt til skandinaviske gæster – men suppen er helt ok.
Ligeså interessant er eksempelvis deres såkaldte ”Schwarzbier” – d.v.s. øl, hvor den mørke farve skyldes at maltbyggen er brændt sort.
Husk dog endelig de skærpede regler for alkohol kørsel i Tyskland : 0,3 promille i Tyskland i modsætning til 0,5 promille i DK (1 øl)
Man bør ikke snyde sig selv for at gå videre langs med havnen, dels er der søfarts og rom-museet – dels den hyggelige gamle veteranskibshavn.
Her ligger bl.a. veteranskibet ”Alexandra” – et mere end hundredeårigt dampskib, som spillede en rolle i evakueringen af flygtninge fra Gdansk i vinteren 1944-1945.
Alexandra sejler om sommeren (maj til oktober) med turister, deres udflugter kan anbefales – video om Damperen Alexandra – samt denne video og denne video (2018) , dels er der mange historisk interessante knejper.
Bemærk for eksempel den specielt maritime indretning i ølstuen “Piet Henningsen”, en lokal maskinist, der i 1908 overtog og videreførte faderens værtshus. https://www.restaurant-piet-henningsen.de/restaurant/
Mange sømændskolleger medbragte adskillige souveniers fra nær og fjern til værtshuset, der stolt udstillede disse mærkværdigheder.
Piets Henningsens særligs stolthed var den berømte talende papegøje “Lora”, der altid havde en spids kommentar til de gæster, der var ved at forlade stedet : “Hest do ok betolt ?” / “Har du også betalt ?”
På modsatte fjordside bemærker man især det tyske gymnasium, “Goethe Schule”, en stor monstrøs bygning med tilhørende rund kuppel. Lærerne på skolen var så begejstret for de nye strømninger i 1933-45 at skolen fik navnet : “Adolf Hitler Schule”. På den vestlige fjordbred vil man kunne ane det danske gymnasium, “Duborg Skolen”.
Man bør ikke mindst vandre i Flensborgs tidligere så berygtede ludergade – “Oluf Samsons Gang” .
I mine unge dage i Sønderborg var der en konkurrence om hvem af os drenge i skolegården der kunne sige de mest sjofle ord.
Jeg selv havde desværre ikke noget at bidrage med – men lyttede interesseret til konkurrencens mange bidrag.
Og minsandten – konkurrencen blev vundet af en kammerat, der stolt høstede stor respekt og applaus for netop ordene : ”Oluf Samson Gang”.
Nu om stunder har disse tidligere tiders ”Horisontale Gewerbe” vist nok forladt bydelen – men før i tiden var der gang i den.
Poul Sabroe var søn til den berømte folketingsmand Peter Sabroe, kendt som “Børnenes Ven”. Poul Sabroe gjorde karriere som journalist og forfatter, skrev ofte under pseudonymet “Den Gyldenblonde”.
Poul Sabroe blev som ung journalist-elev sendt til Flensborg for netop at dække 1920 afstemningen i grænselandet og fortalte – åbenbart til læsernes store forargelse – at netop den gade, hvor man i Flensborg så FLEST dannebrog vimpler, var “Oluf Samson Gang” ! 🙂
Det fortælles i øvrigt at de nybagte mandlige studenter fra den nærliggende Duborg skole havde en tradition med at løbe spidsrod ned ad gaden, i uheldigt fald fik man indholdet af en natpotte i hovedet.
Tiderne har forandret sig til det bedre, går man i dag op langs den fredelige “Oluf Samson Gang”, bemærker man at alle lejligheder er opkøbt som ejerlejligheder, og sat forbløffende pænt i stand – med fin detalje for håndværket.
For enden af gaden ligger det danske bibliotek – og drejer man til venstre ned ad ”Norderstrasse” –
passerer man nogle af de mange etniske restauranter som byen Flensborg har at byde på.
Fordelen ved at spise på eksempelvis græske restauranter i Tyskland er selvfølgelig prislejet – man får et godt måltid mad for 100 kroner – samt ofte et glas ”ouzo” på husets regning.
Ved bestillingen gør man nok klogt i at bede om knap så overdådige mængder kød, men til gengæld lidt større mængder salat m.m.
Desværre har corona krisen været hård ved disse etniske restauranter, før krisen var der 15 græske restauranter i Flensborg, nu er tallet decimeret til åbenbart kun 4 græske restauranter
Fortsætter man et par skridt ad “Norderstrasse” kommen man til en fodgængerovergang, fortsætter man lige ud bemærker man en rød murstensbygning på hjørnet med en lille model af et Zeppelin luftskib hængende på gavlen – det er barndomshjemmet til byens berømte søn, ingeniør Hugo Eckener. Foto fra Wikipedia
Hugo Eckener var i mellemkrigstiden direktør for de såkaldte ”Zeppelin Werke” – den fabrik der fremstillede de enormt store luftskibe som vakte opsigt verden over.. I nutiden er vi alle vant til at tage flyveren til f.eks. New York eller Tokyo, men helt op til 1960-erne var det normalt, at folk rejste pr skib. Det vakte derfor stor opsigt da Zeppelin luftskibe krydsede eksempelvis atlanten i 1920-30 erne . Se også denne artikel i anledning af 150 året for Hugo Eckeners fødsel, samt dette historiske link.
Huset har tidligere haft en lille restaurant og mindestue, men har i mange år været lukket, vistnok lukket på grund af rørskade.
Ulempen ved disse luftskibe var selvfølgelig deres brandrisiko, dengang blev brint-gassen indkapslet i store sække fremstillet af ko-maver, typisk krævede et luftskib 20 000 komaver for at give en sikker transport.
Man kan fortsætte ned af “Norderstrasse”, som ender i ”Grosse Strasse” – flere steder bemærker man de såkaldte “Stolpersteine” – små messingsbrosten nedfældet for at mindes nazismens lokale ofre. Nu, mere end 70 år efter krigen kan disse små mindesten åbenbart stadig vække forargelse
På facaderne til “Grosse Strasse” nummer 83 og 87 bemærker man ikke mindst de støbejernsbeslag, der i sin tid holdt de elektriske kabler til Flensborgs sporvogne (1907-1957).
Flensborgs gågade er interessant, ikke mindst bemærker man “Borgerforeningens Restaurant” – et samlingssted for det danske mindretal. Her festede byens borgere med den danseglade kong Frederik den 7.de og grevinde Danner hver sommer i borgerforeningens “Kongesal” tilbage i 1850-60 erne. Se markering “26” på dette bykort.
I juletiden er det også værd at prøve den bastante “Bundeswehr Erbsen Suppe” , overskuddet går til velgørende formål, og kan findes lige nord for Holm Passage.
Man bør unde sig selv at indtage ”Kaffe und Kuchen” på et af byens mange konditorier – f.eks. ved ”Südermarkt”. tysk og dansk – f.eks. denne cafe .
Derudover er der mange andre seværdígheder i området – jeg har tidligere anbefalet Richard Andersens fremragende bog – ”Vandringer langs grænsen” og henvisning 2
Også værd at læse er Jela Hennings “111 Orte in und um Flensburg, die man gesehen haben muss”
Flensborg seværdigheder i øvrigt :
Dette website for Flensborg Ugeavis ”Moin Moin” fortæller om generelle kulturelle aktiviteter, koncerter, loppemarkeder m.m. i Flensborg og omegn.
For øvrigt kan den gamle garnisons-kirkegård – med Isted løven – også være interessant. Man går ind på gågaden – passerer den lille ”Helligåndskirke” for byens danske mindretal,
Lige til venstre for kirken er der en lille gyde, ”Heiligengeistgang” – denne følger man, tværs over gaden ”Nordergraben” – og derefter den smalle sti på modsatte vejside op ad bakken. Zoom ind på dette for at se “Heiligen Geist Gang” Stejlt går det men man kommer op til det såkaldte ”Museumsberg” – omtalt i denne video ved Flensborg Avis. Går man videre til venstre for trappen og for enden af vejen ligger garnisonskirkegården. Indgangen til garnisonskirkegården finder man ved at gå langs vejen til højre – og straks ser man den imponerende store Isted Løve, opsat som en advarsel i 1860-erne mod Tyskland for at gå i krig mod danskerne. Løven blev leveret tilbage til Flensborg efter en storm omsust tilværelse i 2011.
Foran løven står et en lille høj med danske gravsten, et mindesmærke opsat af Frederik den 7.de først i 1860-erne – til minde om de mange faldne ved Isted (1850).
Billedet her viser et lille udsnit af de mange gravsten, uhyggeligt at tænke sig at for hver af disse gravsten blev en hel slægt udslettet, som Hemingway engang skrev “Never think that war, no matter how necessary, nor how justified, is not a crime.”
Igen er Flensborg en by med forbavsende mange historiske detaljer – her er nok til et helt liv :-).
Dette link viser de for tiden aktuelle udstillinger på “Museumsberg”
Dette gratiskort er værd at printe ud hvis man har lyst til at se Flensborg fra en anden side, end den kedelige grænsehandel : Flensborg bykort
Også interessant er denne kalender over kulturelle aktiviteter i Flensborg by og omegn – rundsendes gratis til mange af de sønderjydske turistbureauer, eller kan findes ved byens “Braasch” rombutikker. Andre seværdigheder er f. eks. ”Phaenomenta Flensburg”,
”Sankelmark Sø”, ”Gendarmstien ved Kollund” – etc.
Trasker man rundt en søvnig lørdag på Flensborg gågade, er det værd at besøge Braasch Rom og vinforretning , til højre i ”Rote Strasse”, for enden af gågaden (”Südermarkt”).
Et spisested der også er værd at prøve er “Roter Hof”, samt denne mexicanske restaurant i samme gade.
I romforretningen bør man bede om smagsprøve på den efter min personlige mening absolut formidable ”Dark Cane” eller den nye, knap så sukkerholdige “Gold Cane” .
Deres ugentlige rundvisninger er også interessante, typisk hver onsdag aften
Især er det interessant at bese deres private ”Rum Museum” – gratis adgang, på første sal kører et powerpoint show med billeder fra vore gamle danske kolonier, hvor man rigtig kan få lov til at hulke sine bitre tårer over at Danmark i 1917 solgte vore kolonier : Sct Thomas, Sct Croix, og St. Jan.
Man bemærker husets nyrestaurerede facade, samt emaljeskiltet med nummer “26” lige over indgangsdøren. Lige over kan man skimte husets oprindelige “matrikelnummer” – “734”, en inskription, der går tilbage til 1860, altså den danske periode.
Endnu et sted for den, der har fået smag på caribisk rom m.m. er den danske romfabrik “Johannsen Rum” i Mariegade, samt Det maritime museum , med tilhørende cafe.
En rom, der er fremstillet i byen “Dollerup” i nærheden Flensborg, er “Neptun Rum” , absolut fin, men prisen er selvfølgelig ret høj.
I anledning af 100 året for afstemningen i 1920 er der udsendt en særlig jubilæums rom omtalt i Flensborg avis – virksomheden skulle være placeret her
Sidst og ikke mindst er den såkaldte “rum regatta” der hvert år afholdes i Kristi Himmelfarts dagene også en festlig begivenhed.
- Den såkaldte “Belle Vue” kaj i den sydlige del af Flensborg havn er et yndet sted at lægge til. I nyere tid er pladsen dog blevet forbeholdt de helt store både, desværre.
Byens maritime museum fortæller på glimrende vis om byens udvikling, således havde man en glimrende vækstperiode i 1750-1850 grundet oversøisk handel, i starten den velkendte trekantsejlads med slaver, rom og mahogni. Derefter kom hvalfangsten på Grønland (til udvinding af lampeolie), og byens velhavende kaptajner begyndte at bygge huse på fjordens østlige bred.
I 1872 blev Flensborg Skibsværft oprettet, behovet for arbejdskraft og dermed boliger skaffede yderligere import af f.eks. tømmer fra Sverige og Finland, så byens vækst tog yderligere fart efter krigen 1864. Derefter kom den før omtalte Marinestation Mürwik i 1910.
At rom i sin tid blev så yndet en drik hos søens folk hænger nok sammen med at den daglige ration blev introduceret i den engelske flåde.
Under de lange sejladser oversø kom søfolkene nemt til at lide af c-vitamin mangel, også kaldet “skørbug”.
Denne frygtede sygdom lod sig undgå ved f.eks. at indtage daglige mængder citron saft – noget surt stads, som rigtige mænd afskyede. Det fortælles at den berømte jordomsejler James Cook ligefrem måtte piske de medlemmer af besætningen, der nægtede at indtage deyye citron stads.. Men den engelske admiral Vernon introducerede en særlig “grog” bestående af 1 del rom, 4 dele vand tilsat netop citron saft.
Derved blev den sure citronsaft selvfølgelig langt mere drikkelig for de rigtige mandfolk. 🙂
Også interessant er de mange turist rundvisninger i Flensborg
Denne tyske turistguide er også værd at kigge i – denne artikel . samt ikke mindst den velskrevne bog “Flensburger Geheimnisse”
Sidstnævnte kilde omtaler også de allieredes mange forsøg under WW2 på at bombe Flensborg. Under 38 angreb blev byen dog kun knap 5% beskadiget. Her skal nævnes især et fatalt bombeangreb i sommeren 1943. Som bekendt kæmpede de allierede mod især de frygtede ubåde fra bl.a. værfterne i Kiel og Hamborg.
Massive bombeangreb mod Kiel bevirkede at dele af ubådsproduktionen blev udliciteret til f.eks. Flensborg Skibsværft, og på en højlys dag den 19. maj 1943 , gik 64 såkaldte “B17” bombefly målrettet efter at beskadige byens militærproduktion.
Under dette angreb havde 35 børn og 2 voksne fra det danske mindretals børnehave “Mariehjem” søgt tilflugt i kælderen på den lokale fiskekonservesfabrik i “Batteristrasse” , ifølge bl.a. bogen “Flensburger Geheimnisse”, s. 126. Denne wikipedia kilde nævner dog kun 15 dræbte børn og 21 voksne, gravstenen på “Friedenshügel” fortæller dog på dansk at 15 børn blev dræbt, og skriver at børnehaven hed “Ingridhjem”.
Indgangen styrtede sammen, og et rørbrud på et af byens store vandledninger bevirkede ifølge “Flensburger Geheimnisse” at de mange børn og fabriksarbejdere led druknedøden. Denne tolkning er dog IKKE rigtig, børnene døde af en bombefuldtræffer – som beskrevet i bogen “Flensburg im Luftkkrieg 1939-1945” ved dr Broder Schwensen og Dieter Nickel, side 148.
Den nøjagtige adresse oplyses ikke i de to kilder, men det har formentlig været tale om “Nordische Fischkonservenfabrik”, Flensburger Batteriestraße Nr. 33
De mange børn og voksne er bisat på denne kirkegård “Friedenshügel” som ligger lige ved siden af det før omtalte “Citti Grossmarkt”.. se også denne danske hjemmeside. Her ses et kort over kirkegården med gravstenene for de mange børn. At der fortsat sættes lys ved nogle af gravene, efter snart 75 år, bekræfter krigenes meningsløshed. Se også denne omtale af den tragiske skæbne for en fader til en af de dræbte børn.
Ved parkeringspladsen til det nærliggende supermarked “Sky” i “Steinstrasse” bemærker opmærksomme grænsehandlere et betontårn med et underligt kræmmerhus lignende betontag, her finder man den tilmurede indgang til et af krigens mange øvrige offentlige beskyttelsesrum.
Denne artikel viser et utraditionelt forsøg på at bygge en bolig ovenpå et af Flensborgs mange bunkeranlæg Se også denne side om Flensborgs historie.
I sommeren 2021 fandt man i 2,5 meters dybde en ueksploderet bombe fra netop dette 1943 angreb. Bomben lå på en sportsplads ved “Eckener Strasse”, en gade bag ved Skibsfartmuseet og medførte en omfattende sikkerheds evakuering af 1600 mennesker.
Gamle bomber bliver kollosalt skrøbelige med alderen, og ofte sprænger man disse for ikke at udsætte personalet for fare.
Men her valgte man at demontere bomben på stedet.
Men forsvarets personale fortæller med beundringsværdig ro :
“- Den bagerste detonator sad rigtig godt fast, og en del af den knækkede, da vi begyndte at skrue, siger Mark Wernicke. Det er dog ikke usædvanligt, at der er nogle vanskeligheder med disse gamle bomber. “
https://www.fla.de/flensborg/lokalt/28851/liveblog-bomberydning-i-flensborg
Flensborg by skulle have været udsat for et massivt bombardement i krigens allersidste dage – men dette blev grundet vejrliget aflyst. Klik for at læse nærmere i Flensborg Avis
Efter 1945 sker der voldsomme forandringer i det østlige Europa, en stor del af den tyske befolkning rykkes op med rode, og Slesvig Holsten oversvømmes med flygtninge. Historikeren Dr Broder Schwensen, direktør for Flensborg Byarkiv, skriver i “Flensborg Programm” at byens daværende befolkning (1945) på godt 100 000 mennesker blev suppleret op med 40 000 flygtninge !
Boliger var der mangel på, så kommunerne tvangsudskrev boligpladser, man deltes om køkken og bad.
Integrationen blev vellykket, og i 1960-erne var arbejdsløsheden nede på 2 %. I Danmark har vi til sammenligning kun ca. 5 % flygtninge.
En af områdets mest populære indvandrere var formentlig den kendte erhvervskvinde og uddannet kamp pilot Beate Uhse som fløj ud fra Berlin under en dramatisk flugt i de sidste krigsdage i 1945, og derefter slog sig ned som grossist indenfor prævention med mere..
Yderligere udflugtsmål pr bil
Vandmøllen i Schafflund :
Skovlund (dansk) eller Schafflund (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Slesvig-Flensborg i delstaten Slesvig-Holsten.
Byen er beliggende cirka 16 kilometer vest for Flensborg ved hovedvejen B199 mellem Flensborg og Nibøl på den jyske højderyg, og har en interessant vandmølle. Artikel i Flensborg Avis.
Flensborg ad søvejen
Kommer man sejlende i god tid kan man være så heldig at få en liggeplads på første parket (se startbilledet), hvilket gør Flensborg inderhavn til en stemningsfuld oplevelse – med glimrende badefaciliteter, lige over for det tidligere omtalte “Hansen Brauerei”. Havn1 og Havn 2
Sejler man ind til Flensborg, lægger man især mærke til det før så travle Flensborg Skibsværft. på styrbord (højre) side.
For nyligt har værftet gennemlevet finansielle vanskeligheder, men krisen synes at være overstået.
Men lige overfor værftet vil man på venstre side af fjorden kunne se en mindre havn, kaldet “Kiels-Eng”. I dag er området kendt som en fredfyldt lystbådehavn – men under krigen var her ubådshavn.
Lige en måned efter krigens slutning i Juni 1945, netop som freden var ved at sænke sig over området, skete her en frygtelig sprængningsulykke. Uforsigtig omgang med en håndgranat udløste en uhyggelig kædereaktion, mere end 200 dybdebomber, artilleri ammunition, torpedoer, etc røg i luften med et kæmpebrag. Ulykken kostede mere end 60 dødsofre, adskillige skibe blev beskadiget, eller blæste omkuld mens de lå i havnen.
Endda Mariekirken på modsatte side af fjorden fik store skader, og det gamle glasvindue blev ødelagt. Se også denne danske side .
Efter anden verdenskrig valgte man at fragte en stor del af krigens overskudsammunition til øen Helgoland ude i Vesterhavet , og her bortsprænge dette i historiens største ikke-nukleare eksplosion (1947).
Ligeså kom der yderligere beskæftigelse til området i form af oprydning efter den tyske krigsflåde.
I de sidste krigsdage havde mere end 52 ubåde + hurtigbåde og destroyere som “Carl Peders” samlet sig i Gelting Bugt lige syd for Sønderborg. Ubådene blev alle sænket som følge af en befaling fra admiral Dönitz (“Operation Regenbogen”) sammen med 8 ubåde ved Høruphav nær Sønderborg – se fodnote 1. De ved Høruphav liggende ubåde blev efterfølgende sprængt allerede i 1945, og solgt som metalskrot, de i Gelting bugt befindede vrag blev derimod næsten alle hævet, og hugget op på behørig vis i Flensborg. Detaljer kan læses i denne udførlige beretning.
Flensborg Avis skønnede at det bjærgede ubådsmateriale beløb sig til intet mindre end 6000 tons (førnævnte rapport, side 38), hvilket blev anvendt i datidens umættelige tyske “Wirtschaftswunder” industri.
I December 2020 vakte denne nyhed om et fund af en Enigma kodemaskine netop i Gelting Bugt international opsigt : NDR og denne engelske side .
Når man sejler ind til Flensborg Fjord, bør man være særlig agtpågivende ved den mægtige tønde nummer “6” – den berygtede “Schwiegermutter”.
Denne røde bøje markerer et lumsk stenrev ved Holnis Hage lige syd for Gråsten – talrige sejlere er gået på grund her i tidens løb, ved lavvande kan man skimte spanterne fra et trævrag lidt længere inde ved kysten. Der er kontant afregning på stedet hvis man prøver at snyde sig forkert om “svigermor” dybden falder nemlig brat fra 12 meter til kun 1 meter …
På indadgående sejlads skal de grønne bøjer som bekendt til styrbord – huskereglen er den gamle remse, der stod skrevet på skråtobaksdåserne af mærket “SHAG” : “Styrbord Højre Altid Grøn”.
Røde bøjer som “Svigermor” passeres derfor med bøjen til venstre side ved indadgående sejlads.
Umiddelbart efter “Svigermor” følger også den røde bøje “Schiedenkind” – det “skidne barn” – dog ikke nær så farlig.
På vej ind til Flensborg passerer man også Glücksborg Havn, en behagelig og livlig havn, gode vandreture op gennem skoven til slottet med mange historiske seværdigheder kort tilrådes, på selve slottet bemærker man de altan agtige udbygninger ud over slotssøen, en slags toiletter beregnet for det finere herskab.
Richard Andersen fortæller i sin førnævnte bog at Frederik den 7.de som ung knægt ofte besøgte stedet, og med riffel herfra skød til måls efter gedder nede i selve søen. I øvrigt er der rigtig mange skilte der stolt markerer Frederik den 7.des mange ophold på stedet.
Eneste ulempe er når man passerer Glücksborg i båd en rolig søndag morgen, kommer man nemt ind i et trekantsfelt for den lokale kapsejlads – hvor diverse højtråbende machomænd har det med at blokere sejlrenden for enhver anden trafik end deres egen. 🙂
Ud for “Langballigau” havn er der endvidere en banke, med fiskestimer, her kan man ofte se flokke af jagende marsvin. Ved de 2 vindmøller på Broagerland skal man ligeså være opmærksom på den såkaldte “Brudesten”, markeret med et tydeligt “Øst-mærke”. Stenen er farlig, og ligger kun en meter under vandoverfladen, i 1909 løb galeasen “Wilhelm” på brudestenen under en snestorm fra sydvest, og sank på stedet.
Også værd at besøge i båd er den idylliske by Kappeln ved indsejlingen til Slesvig, men derom en anden gang 🙂
Mogens Winther
fodnote 1. De tyske ubåde ved Høruphav blev sprængt, og bjærget af citat : ”firmaet Christensen fra Korsør. Noget af det første der blev fjernet var de store blyakkumulatorer.” – citatet stammer fra Martin Reimers imponerende hjemmeside .
I mine unge dage sidst i 1970-erne var der ekstrem isvinter i Danmark. En stor del af de indre farvande frøs til, således også Alssund, hvor mine forældre boede. Jeg morede mig med at gå tur ude på den 10 cm tykke is, og mange mennesker benyttede lejligheden til at fange ål med de såkaldte “åle-jern”, en enorm “gaffel”, hvormed man på må og få stikker ned i den mudrede havbund.
En ældre herre havde her fået gaflet et stykke af rælingen på en forlist robåd, og jeg kom i en længere snak med manden om hvad der mon ellers lå på havbunden.
Denne fortalte at han i sine unge dage var blevet ansat som dæksdreng hos netop førnævnte firma Christensen fra Korsør. Og deres opgave bestod i at hente tyske hornminer fra den minerede indsejling til Flensborg Fjord. Disse blev slæbt hen til de sænkede ubåde, og derefter sprængt. Et farligt miljø svineri har det været, batterierne i de tyske ubåde sad nederst i ubåden, under selve gulvet, d.v.s. “dørkpladerne”, efter sprængningen har disse batterier formentlig været slået itu.
I mine unge ufornuftige dage dykkede jeg på nogle af disse vrag, det slår en hvor mørkt og koldt det er på 32 meters dybde. Sprængningen har kun slået toppen af det centimetertykke pansrede inderskrog, man mærker tydeligt dette trykskrog. Ellers er alt fyldt op med enorme mængder mudder og fiskegarn .
Under en af disse dykninger fik jeg øje på noget, der glimtede i lampens skær. Det lå helt inde i vraget, så jeg smed lygten ind, og kravlede som en muldvarp ind efter de forjættede værdier.
Ekstrem var min skuffelse, da jeg så endelig greb fat i den eftertragtede ”sølvgenstand”. En eller anden fra spritbådene havde formentlig smidt de pyramideformede engangs-papbægre med kaffefløde over bord, det lille papbæger var forlist, drevet med strømmen, og havde lagt sig til hvile inde i vraget.
Pappet på bægeret var blevet opløst, tilbage var den skinnende sølvfolie, der sad på papbeholderens inderside. 🙂
Men at bjærge batterierne fra bunden af en sprængt ubåd, virker for mig lige så umuligt som at udtage blommen fra et blødkogt æg ved hjælp af en gravko på 30 meters afstand.
Under alle omstændigheder har det været et ekstremt hårdt job, at arbejde som hjelmdykker med knivskarpe sprængsstykker i datidens kulde og mørke.
Intet under at disse dykkere levede som om hver dag var den sidste. Førnævnte dæksdreng hos bjærgningsfirmaet Christensen fortalte mig at han, efter hver lønningsdag, var sikker på at blive sendt med taxa til Flensborg for at søge efter den udeblevne hjelmdykker inde på den tidligere omtalte ”Oluf Samson Gang”.
Ofte lå vedkommmende og sov inde dybdrukken hos den samme prostituerede i en bestemt baggård, manden skulle vækkes, med hjem via taxa, kyles i dykkerdragt, og sejles ud for at holde akkorden.
Undertiden var dykkeren knap nok i ædru tilstand, og kastede op samt forettede sin nødtørft i samme dragt, men akkorden skulle holdes.
At man dengang ikke tog tingene så nøje er lidt mærkeligt at tænke på i disse miljøtider, hvor hvert enkelt lommelygtebatteri omhyggeligt skal afleveres på genbrugsstationen 🙂
Denne artikel fortæller om det opslidende arbejde ved en af dykkerne i Hørup Hav.
Denne hjemmeside er skrevet ud fra mine egne, helt uafhængige og helt personlige vurderinger – andre sværger selvfølgelig til helt forskellige udflugtsmål.
Samtlige fotos er enten mine egne, eller hentet fra Wikipedia
#/media/File:Gedenkschild_vom_Deuschen_Haus.JPG){kind=link}
Seneste kommentarer