Der er mange interessante seværdigheder i London - her skal blot nævnes - London er altid en rejse værd - vi besøgte London og Cambridge i marts 2016.
Turen derover gik egentlig meget pænt - men startede lidt betænkeligt. Vi havde valgt et billigt fly, af "easy-jet" fra Hamborg til London - det virkede egentlig godt nok - men man mærker meget er sparet væk.
Pludselig kom der en meddelelse fra flyets kaptajn, at vores afgang blev lidt forsinket, den ene af flyets to motorer var gået i stå - men nu havde "selskabet altså liige ringet efter en mekaniker, så skulle det nok gå altsammen.." øhh...
Mekanikeren fik dyret startet - de to motorer går normalt synkront, altså med eksakt samme omdrejningstal. Men disse to motorer gik bestemt ikke synkront, den ene motor havde et tydeligt varierende omdrejningstal - så jeg sad med en klump i halsen og tænkte på Len Deightons roman "Nat bomber" - om et knap så heldigt 1943 bombeangreb på Ruhr området - hvor bombeflyene forsøgte at halte hjem til England på kun den ene motor. :-)
Men vi landede sikkert med nogle timers forsinkelse, og afsted gik det for at nå bussen - hu hej - i paskontrollen skulle man vælge hvilken kø - var passet nu "elektronisk", eller "manuelt" - jeg valgte selvfølgelig den manuelle, hvilket var en fejl og gav en forfærdelig lang ventetid.
Afsted kom vi så med London bussen "National Express".... i allersidste sekund - tværs gennemm London i myldretiden - og ankom langt om længe til hotellet.
Der er mange interessante seværdigheder i London - her skal blot nævnes -
"Tower of London" - med både de lidt kvalmende kronjuveler. Deres våbenudstilling samt tortur-instrumenter er dog helt ok :-) - et væld af mere eller mindre "potente" rustninger, etc - langbøsser af diverse kalibre, med flintelås og perkussionstænding - for slet ikke at tale om forsøg på bagladekanoner, sant de engelske "morterer".
Enhver der har læst C.S. Foresters drabelige søfartsromaner "Hornblower" - kender til beretningen om Horatio Hornblowers kampe ved Rügen - hvor præcist indstillede morterer gør det af med en ellers utilgængelig fjende.
Endnu lidt guf for folk med saltvand i blodet kan opleves i Greenwich - dels det traditionelle "National Maritime Museum" hvor man kan opleve eksempler fra dengang "Britain Rules the Waves", eksempelvis Nelsons blodige bukser fra dengang han blev dødeligt ramt af en fransk skarpskytte under søslaget ved Trafalgar.
Greenwich observatoriet er også interessant - her har man dels den 0.te længdegrad, som deler øst og vest, samt en udstilling om de eminente engelske "Harrison-kronometre", der tillod kendskab til klokken til søs.
Hvis Solen topper klokken 12 i London, topper den ca 40 minutter FØR i f.eks. Sønderborg (10.de ØSTLIGE længdegrad), og cirka 5 timer SENERE i New York (ca 75 grader VESTlig længde).
Ud fra klokkeslettet for hvornår solen kulminerer kan man altså let beregne ens (øst vest gående) position på Jordkloden. Problemet dengang lå i at kende tiden til søs - gammeldags bornholmerure havde svært ved at gå præcist på et skib i stormvejr - endvidere var bornholmerure følsomme overfor små ændringer i tyngdeaccelerationen "g"..
Alt dette fik Harrison styr på gennem sine geniale kronometre - hvor tidsmålingen ikke var baseret på et klassisk tyngdekraft pendul, men derimod et roterende hjul med fjederpåvirkning. . Se også GIF animationen på denne wikipedia side
På selve observatoriet ser man en flagstang med en rød kugle påmonteret - denne sænkes hver dag klokken 1200 præcist, en tradition fra gamle dage, hvormed skibe ude op rheden kunne finjustere deres kronometre.
Nuvel, endnu en perle ligger i Greenwich : den gamle teklipper "Cutty Sark" - i sin tid verdens hurtigste sejlskib, med 17 knob .
Kølen er beklædt med plader af det såkaldte "Münz" metal - en særlig kobber zink legering, der kunne forhindre at skibets underside blev angrebet af "rurer" eller sømændenes absolutte mareridt, de agressive "teredo pæleorm", hvilket dels hæmmede skibets fart og dels svækkede træværket.
I 2007 og igen i 2014 gik der ild i Cutty Sark under en større renovering, skibet lod sig heldigvis redde og blev renoveret.
I dag imponeres man over skibets snorlige køl - mange ældre træskibe lider ofte af det man kalder "kølsprængning", den gennemgående træbjælke i kølen bøjer eller knækker under mere end 100 års belastning. Men dette kunne man åbenbart helt undgå ved at bygge skibet som en "komposit" af både støbejern og teakplanker.
Selve skibet "svæver" nærmest frit over kantinen - "modige" gæster kan indtage deres eftermiddagsthe på et af bordene placeret lige under selve kølen :-).
Christopher Wrens enorme "St Pauls Cathedral" er også et yndet udflugtsmål for skoleklasser, med dets "whispering galleries" - kuplens særlige "ellipsoide" udformning gør at lyden forstærkes hvorved man hører hvad der bliver hvisket over på den modsatte side af galleriet. Fænomenet omtales i en af Hitchkocks gamle klassikere, jeg mener den hedder "The 39 Steps" - hvor en ung kvinde i galleriet tilfældigvis overhører en fortrolig samtale mellem to særligt skumle nazispioner.
Af interesse når man besøger stedet kan måske være denne historie om den unge australske pilot Robert Davies der sammen med sin besætning kom ud fra en pub og hørte en tonstung bombe gå ned gennem Skt Pauls kuppel under tyskernes heftige bombardement af London i september 1940 . Robert Davies og venner kørte resolut en lastbil med kran ind i kirken, løftede den tikkende bombe op, kørte under politieskorte ud af byen. Den tidsindstillede bombe blev læsset af på et sikkert sted, og detonerede dagen efter.
Man bør sidst og ikke mindst omtale Cambridge matematikeren Alan Turing - det lykkedes ham at konstruere verdens første edb maskine i 1940, og dermed at hacke den kode, som den tyske generalstab udsendte deres dagsbefalinger i . Dette projekt blev først offentlig kendt, da en af de deltagende officerer F.W. Winterbotham i 1974 skrev bestselleren - "The Ultra Secret" .
Det vurderes at Turings arbejde afkortede anden verdenskrig med 2-4 år - og er løst beskrevet i filmen "The Imitation Game"
"Project Ultra" udstillingen kan ses i det såkaldte "Bletchley Park"
Af øvrigt seværdigheder i London er der selvfølgelig "Museum of Natural History" - samt det berømte "Science Museum".
Førstnævnte indeholder bl.a. en menneskestor "Ammonit" - d.v.s. en forstenet blæksprutte, hvor man tydeligt ser den logaritmiske spiral - en mulig matematikopgave til eleverne .
Begge disse museer er forandret voldsomt de senere år - jeg selv blev dog lidt skuffet over at se resultatet af de kunstneriske konsulenters virke. hvordan tidligere tiders emnemæssigt opdelte udstilling nu er erstattet af en ren kronologisk opdeling, en kæmpemæssig V2 raket står side om side med en 1950-er Morris Mascot, der igen vises sammen med Watson og Cricks første DNA spiral model, etc..
Stenbutikken under Museum of Natural History er dog et plus, hvis man har naturvidenskabeligt interesserede børn, butikken under Science Museum sælger små "gør det selv" raketter - sammen med ugens evindelige tilbud af horoskoper :-(, etc....
For den der har tid, et par yderligere forslag –
"Imperial War Museum London" - giver et levende indtryk af krigens hverdag
Krigsskibet HMS Belfast ligger på Themsen ved Embankment
For den der er interesseret i våbenteknologisk udvikling under WW2 er der RAF museet, man forbavses over hvor små datidens kampfly var.
Endnu mere tankevækkende er udstillingen af de små Wunderwaffe - tyske eksperimentelle raketfly, ofte knap nok færdigudviklede, hvormed man i krigens sidste år sendte små Hitlerjugend piloter afsted for at nedskyde de amerikanske bombefly..
OBS : den præcise bus og subway rute til museet er vist på hjemmesiden - og bør følges i detalje !
For de maritimt interesserede : byen Portsmouth ligger ude ved kysten, cirka 100 km sydvest fra London. Her ser man en række historiske skibe udstillet, bl.a. Nelsons berømte flagskib ”Victory” – fra napoleonskrigene - samt flere andre
Og minsandten om ikke Jørgen havde ret - menukortets "Chicken Curry, mildly flavoured" var så stærkt krydret, at man var nødt til at drikke enorme mængder vand.
Andre interessante restauranter var denne mexicanske restaurant samt denne libanesiske Alwaha.
Shopping : nogle vil elske "Harrods" - andre med ønske om at købe legetøj måske vil foretrække "Hamley's" .
Personligt finder jeg de engelske loppemarkeder langt mere interessante :-)
Politikens rejseguide til Londons loppemarkeder m.m.
Vores tur gik selvfølgelig videre til Cambridge - hvor vi besøgte vores datter Laura og hendes kæreste Anders -
begge læser på stedet, Laura er ved at afslutte "Global Health", mens Anders er ved at afslutte matematik.
Igen er Cambridge en by med hyggelig atmosfære og mange seværdigheder - især skal anbefales en punting tur på selve floden "Cam" - hvor man guides gennem det klassiske universitetsmiljø - set fra vandsiden. Man bemærker især den såkaldte "Mathematical Bridge", en træbro, som bådens fører tilskrev Isaac Newton historien blev godt fortalt af bådens guide, men broen er dog først opført 22 år EFTER Newtons død. Broen er ellers ganske snedigt konstrueret - når man træder ud på brokonstruktionen, der har form som en cirkelbue vil enhver deformation af cirkelbuen modvirkes af de tangenter, der udgør selve gelænderet.
Endvidere er der det såkaldte "Trinity" kollege - hvor Newton havde stilling, og såvel Maxwell, Bragg, Niels Bohr og mange andre slog deres folder.
Her støder man på endnu en sejglivet myte - nemlig den om Newtons æbletræ. Manden i billetlugen fortalte at man skulle have et 450 år gammelt æbletræ stående - efter sigende opdagede Newton sin famøse tyngdelov da han sov middagssøvn under træet. Et æble faldt ned i hovedet på Newton, denne vågnede, og så fuldmånen på himlen - derved skulle tanken være opstået at netop tyngdekraften holder månen på plads i sit kredsløb.
Myten er gengivet i danske gymnasiefysikbøger - i denne 1920 sort hvid film samt på denne webside.
At Newton associerede fra æblet til fuldmånen, kan formentlig være korrekt nok - men at det selvsamme æbletræ STADIGVÆK skulle befinde sig i Cambridge, er en myte - et besøg på stedet afslørede nemlig kun et yngre æbletræ, efter sigende plantet som en aflægger af det originale æbletræ sidst i 1950-erne.
I øvrigt skal vi anbefale denne restaurant "Pintshop" med engelsk krydret mad og gourmet-øl - samt et besøg i Cambridges herlige boghandel "Waterstone" altid velekviperet med ikke mindst science fiction klassikere.
Politikens rejsetips til Cambridge - med omtale af bl.a. kunstmuseet "Fitzwilliam" - samt ovennævnte "Pintshop"
Politikens 8 bedste rejsetips til London
/mw
